De første ti: Nummer 10: En Concorde t-shit med ændringer.

Hej med jer,

Så selv om det jo var meningen at min sidste del af denne udfordring skulle være Harrison skjorten fra Cashmerette, så har jeg besluttet at ændre mening så jeg kan komme videre i programmet. Jeg har syet en Harrison skjorte, men den trænger dog til at få lavet nogle ændringer før jeg rigtig føler jeg kan kalde det en succes og den er blevet skubbet lidt til side mens jeg samler mod til at kaste mig ud i det. Så i mellemtiden besluttede jeg at sy mig selv noget andet, og det blev altså til en concorde t-shirt.

T-shirten af lavet af Milano jersey some jeg har fået i min lokale Stof2000. Det er utrolig blødt og lækkert i kvaliteten og en lidt trykkere jersey. Jeg mener at det er en polyester/bomuldsblanding, men der kan meget vel også være noget elasten eller lign. involveret. Jeg fik begge farver som billige rester.

Inden jeg syede denne version havde jeg planlagt at forsøge mig med nogle ærme ændringer. Udfordringen var at prøve at forsøge at øge viden på ærmet uden at røre for meget ved andet end selve ærmet. Mit forsøg var at prøve at lave en kurve på undersiden af ærmet, hvilket jeg egentlig synes lykkes okay. Næste gang vil jeg dog mindske kurven lidt. Ud over det forlængede jeg også ærmet lidt.

Da jeg riede ærmerne og siden sammen for at tjekke mit nye ærmes fit og form, kunne jeg dog se at jeg synes den var lidt for snæver omkring mave og hofter. Jeg kunne også se at jeg med mine to farver uintenderet havde ramt en gammel t-shirt mode som jeg ikke var for stor fan af. Jeg fik derfor ideen om at indsætte et trekantet panel i siderne, både for at ændre udtrykket på t-shirten, men også for at give lidt ekstra plads.

fotografi-den-25-11-2016-kl-11-39-6fotografi-den-25-11-2016-kl-11-39fotografi-den-25-11-2016-kl-11-39-2

Når jeg kigger på billederne af mit færdige resultat er jeg rigtig glad, og jeg kan berette at t-shirten er meget blød og dejlig at have på- Jeg kan dog se at jeg har nogle folder på siden af min bryster og jeg overvejer om det er på tide at måle mig selv igen. Det er nu i min verden ikke noget stort problem.

Det var det for denne gang, jeg håber I hygger jer, hvor I nu er. Læg mig endelig en kommentar, alle er velkommen og værdsatte.

Med venlig hilsen

Jannie

You may also like

Feel free to